Religiøse Tanker

Treenighedens endeligt

Nu da treenighedstroen er efterprøvet i alle dens detaljer, og det har vist sig at være falsk teologisk lære, hvad gør man så herefter? Bibelen siger klart, at man skal forlade falsk religion. (Johannes' Åbenbaring 18:4). Det, at treenigheden ikke længere er en plausibel fremstilling af gudsbegrebet, betyder imidlertid stadig, at Jesus er en fremtrædende person i universet. Han er vor konge og ypperstepræst og ikke mindst er han Guds førstefødte søn. Uden Jesu offer var kristendommen en umulighed. Mit årelange ræsonnement over netop treenigheden, har ført frem til de filosofiske konklusioner, som jeg angiver i e-bogen "Tanker bygget på åndelig indsigt". Fader og Søn er ufravigeligt to personer. Et simpelt spørgsmål lyder: "Hvem oprejste Jesus på tredjedagen?" Kunne han oprejse sig selv ved selv at bestemme tidspunktet? Havde Gud to liv, ét i himlene, og ét på jorden? Det er i hvert fald en meget konstrueret sammensætning af "sandheden". Hvis man medregner helligånden, er der én mere i himlene, lyder det ikke som en stor forvirring? Kunne de skifte identitet eftersom det passede ind i kristenhedens udlægninger? Er det, hvad Bibelen virkelig lærer?

Nej, Bibelen fortæller helt klart, at det var Gud, der oprejste Jesus på tredjedagen. (Apg. 10:40). Jesus kunne naturligvis ikke oprejse sig selv, da der ikke er nogen virksomhed i Dødsriget. (Prædikerens Bog 9:5, 10). Derfor kan de kun være to adskilte personer. Og Helligånden er Guds aktive kraft. Fra kirkens gejstlige forsøger man at undgå disse teologiske kendsgerninger ved at give nogle filosofiske spekulative svar på Guds eksistens, som hverken er fugl eller fisk, og slet ikke har hjemme i Bibelen. Ud over Jesu fødsel er der kun en enkelt hændelse, som omtales i Lukas 2:40-52, der beskriver Jesu liv før hans salvelse. Hvis Jesus virkelig var den inkarnerede Gud allerede fra fosterstadiet, er det mærkeligt, at Gud ikke er omtalt i Bibelen i alle de år indtil hans salvelse. Det hænger slet ikke sammen for kristenheden. Jesu gøremål begrænser sig til de steder i Bibelen, der beskriver hans rolle efter sin dåb og salvelse. Jeg gad nok vide, om Jesu samtidige betragtede ham som den almægtige Gud, allerede mens han var barn eller ungt menneske endsige efter dåben. Treenigheden er noget infantilt nonsens uden det mindste alvor.

Set ud fra en treenighedstilhængers synspunkt må man drage den konklusion, at Gud har været inaktiv i flere år. Gud må netop have været inaktiv, fordi et menneskefoster eller et barn slet ikke kan tage beslutninger og udfylde rollen som Gud. Så den påstand om at Jesus var 100 % menneske og 100 % Gud, holder ikke ved en nærmere gennemgang. Hvorvidt Jesus var den almægtige Gud allerede fra undfangelsen, er der i hvert fald ingen vidnesbyrd om i Bibelen, og ej heller at han skulle tilbedes som Gud. Hvordan kunne man i øvrigt bede til et menneskebarn eller for den sags skyld til et menneskefoster og forvente, at denne skulle besvare ens bønner? Det var slet ikke på tale, at man betragtede Jesus som den almægtige Gud, mens han levede her på jorden. Treenighedstanken er først dukket op ca. 300 år senere. At det dogme ikke er afsløret for længe siden, er kun et udtryk for, at Satan har fået lov til at forblinde menneskeheden helt op til vor tid. Ved at negligere Johannesevangeliet 14:28 gør man Jesus til en uvederhæftig person. Man ønsker selv at foretage en selektiv vurdering af Jesu egne ord. Er det ikke absurd at forestille sig, at Gud skulle lade sig døbe og derefter salves? Det er noget af det mest barnagtige, man kan forestille sig.

Hvis man tror, at den person, der har skabt hele universet, kan rummes i et menneskelegeme, må man være meget enfoldig. Og hvorfor skulle der være et Fader og Søn forhold i kristendommen, hvis de alligevel udgjorde den samme person? Jo, der er alvorlige huller i treenighedstroen. Der findes et skriftsted i Bibelen, der fuldstændig udelukker, at Jesus kan være den almægtige Gud. Det er Esajas' Bog 43:10, hvor der står følgende: "I er mine vidner, siger Herren (Jahve/Jehova) min tjener, som jeg har udvalgt, for at I må forstå og tro på mig og indse, at det er mig. Før mig blev der ikke dannet nogen gud, efter mig vil der ingen være; jeg, kun jeg er Herren (Jahve/Jehova)". Dette skriftsted benyttes aldrig af kristenheden, man kan simpelt hen ikke kalde sig kristen ved at ignorere denne del af Guds ord. Skriftstedet viser helt klart, at der kommer ingen anden Gud efter jødernes Gud, derfor kan den treenige gud ikke være en plausibel gud. Alene af den grund er treenigheden en vildfarelse og en latterliggørelse af Gud. Dette med at stort set alle af kristenhedens trossamfund går ind for treenighedslæren, betyder ikke nødvendigvis, at treenigheden er rigtig, snarere tværtimod.

Kristenheden har simpelt hen ingen Gud at tilbede. Jesus siger i Matthæus 7:14, at det er kun få, der finder den smalle snævre vej, der fører til livet. Dermed er de store religiøse trossamfund udelukket, da Jesus siger, at han ikke vil vedkende sig mennesker, der øver åndelig lovløshed. (Matthæus 7:21-23). Alt vedr. treenigheden vil komme frem i lyset, den dag Gud åbner folks øjne, og de vil hade skøgen. Vil du læse yderligere om treenigheden, kan du gå ind på afsnittene "Treenigheden" samt "Små spidsfindigheder" på linket www.eksistentielle-tanker.dk

Treenighedstilhængerne hævder stadig, at de tilbeder Faderen, da de ikke er i stand til at sondre mellem Fader og Søn. Sandheden er imidlertid, at de tilbeder Sønnen og ikke Faderen, som man skal ifølge Bibelen (Johannesevangeliet 4:23, 24). Jesus har aldrig gjort krav på tilbedelse på noget tidspunkt. Her på "endens tid" vil alt blive afdækket ved at "lovløshedens menneske" vil stå frem. (Anden Thessaloniker 2:3). Hvem er denne "lovløshedens menneske"? Det er en kollektiv person, der skildrer frafaldet fra den oprindelige kristne lære. Apostlene Paulus og Peter fremsatte andre forudsigelser om dette frafald, både mundtligt og skriftligt, og Herren Jesus Kristus advarede selv mod dets komme. I sin billedtale om hveden og ukrudtet (Matthæus 13) sagde han, at Djævelen ville så "ukrudt", falske kristne, "den ondes sønner" blandt "hveden", "rigets sønner". Ukrudtet skulle blive stående indtil afslutningen på tingenes ordning og derefter identificeres og "brændes i ild". Paulus advarede de kristne tilsynsmænd fra Efesus om, at der efter hans bortgang ville komme "undertrykkende ulve" ind blandt de sande kristne. Disse "undertrykkende ulve" ville ikke behandle hjorden skånsomt, og de ville ikke blot selv gøre disciple, men ville også forsøge at trække de sande disciple efter sig. (Apg. 20:29, 30). Langt senere advarede apostlen Johannes på Kristi befaling mod sekter, især Nikolaus-sekten. Desuden omtalte han falske profeter som Bileam og kvinden Jesabel, der kaldte sig profetinde. (Johannes' Åbenbaring 2:6, 14, 15, 20). Kristenhedens præster fortæller ikke det, der er nævnt her, men kun det, der kildrer folks øren. (Andet Timoteusbrev 4:3).

Endvidere skal man være forfulgt for sin tro i et eller andet omfang for at kalde sig et sandhedsvidne. Det siger Skriften med al tydelighed, og det er kristenhedens medlemmer ikke på nogen nævneværdig måde. Og slet ikke i lande, hvor der er forholdsvis roligt åndeligt talt. (Johannesevangeliet 15:20; Andet Timoteusbrev 3:12) At man bliver forfulgt indikerer, at det man står for er sandhedsordet. Det er dog ikke en gyldig grund, hvis man bliver forfulgt ved at have blandet sig i verdslige anliggender, altså ønsket sig politisk indflydelse.

Kristendommens tre grundpiller

Kan man opnå evigt liv på grundlag af nogle falske læresætninger? Svaret må være nej. Man godkendes kun af Gud ved at følge Jesu Kristi eksempel på alle områder. Jesus ærede sin himmelske Fader til fulde, og han tilbad sin himmelske Fader, som det fremgår af Bibelen. Han lærte desuden folk at bruge Faderens navn Jahve/Jehova. (Johannesevangeliet 4:23, 24; 17:26).

Hvad skal så troen bygge på? Den bygger på det man har lært om Gud fra Bibelen, og summen af det, man har lært, giver troen. (Salmernes Bog 119:160). Troen skal også efterfølges af gerninger, idet troen er død uden gerninger. (Jakobs Brev 2:26). Det kræver også, at man fører enig tale, så der ikke er strid omkring lærespørgsmål. (Første Korintherbrev 1:10; Matthæus 24:45). Sandheden om Gud er eksistentiel.

Endelig er der dåben, som er en personlig dåb, hvor man selv indvier sig til Gud. En barnedåb er ikke en korrekt foranstaltning ifølge Bibelen. Et spædbarn kan heller ikke angre sine synder eller foretage en sindsændring, hvilket er en af betingelserne for at blive en sand kristen. En dåb er fuldstændig nedsænkning i vand på samme måde, som Jesus blev det, det er en korrekt dåb. Det med at få en sjat vand i håret, er ikke noget, der tæller. Den kristne tro bygger netop på disse tre grundpiller, nemlig én Herre, én tro, én dåb. Kan man som ganske spæd opfylde Jesu påbud i Matthæus 28:19, 20, eller kan man kalde sig en sand kristen ved at ignorere Jesu befaling?

Det at være sandhedssøgende

For at blive en sandhedssøgende kristen, er det nødvendigt at være et ydmygt menneske. Derudover må man stille spørgsmålstegn ved sine egne teologiske konklusioner. Er der stadig modsætningsforhold i den lære, som du har haft hidtil, må du meditere over Skriften, indtil de modsætningsforhold er ryddet af vejen. Jøderne i Berøa undersøgte selv Skrifterne for at få konstateret, at det forholdt sig således, som de havde fået fortalt. (Apg. 17:11).

Søren Kierkegaard var et meget sandhedssøgende menneske, som man ikke kunne binde alt på ærmet. Han brugte også Guds navn i sine skrifter, der er derfor al mulig grund til at tro, at han ikke havde accepteret kristenhedens forestillinger om treenigheden. Han manglede blot det åndelige lys, som ikke var tilgængeligt på hans tid. (Ordsprogenes Bog 4:18). Af andre sandhedssøgende kristne kan nævnes Michel Servet. Han var født i 1511 i landsbyen Villanueva de Sijena i Spanien. Allerede som 16-årig rejste Servet til universitetet i Toulouse i Frankrig for at studere jura. Han så ved den lejlighed en komplet bibel. Selv om det var strengt forbudt at læse i den, gjorde han det alligevel i det skjulte. Efter sin første gennemlæsning af Bibelen, svor han, at han ville læse den endnu tusinde gange. Den bibeludgave Servet læste i, har højst sandsynligt været Complutenserpolyglotten, en bibeludgave hvor han kunne læse Skrifterne på originalsprogene hebraisk og græsk sammen med den latinske oversættelse. Gennem sine studier af historien og Bibelen drog Servet den slutning, at kristenheden var blevet fordærvet i løbet af de første tre århundreder efter vor tidsregning. Han fandt ud af, at Konstantin og hans efterfølgere havde fremmet falske læresætninger, der med tiden betød, at treenighedslæren blev en del af kirkens officielle lære. Allerede som 20-årig udgav Servet bogen "De Trinitatis Erroribus" (Om treenighedslærens vildfarelser), et værk der gjorde ham til angrebsmål for inkvisitionen. Det endte også med at Servet led en martyrdød. Den 27. oktober 1553 blev Michel Servet brændt på bålet i Genève i Schweiz.

Bibelen indeholder de inspirerede Skrifter. Mange har forsøgt at tilføje ikke-kanoniske skrifter, men er altid blevet afsløret. Ikke så mærkeligt, at Gud siger i slutningen af Åbenbaringsbogen, at hvis nogen lægger noget til Skriften, vil de plager, der er nævnt i denne bog, komme over ham. Eller hvis nogen trækker noget fra Skriften, vil Gud fratage ham sit lod i livets træ og den hellige stad, som der er skrevet om i denne bog. (Johannes' Åbenbaring 22:18, 19). Naturligvis er Gud en stærk person, der er i stand til at sætte sin vilje igennem. Vi har derfor alt det, der skal bruges til at leve et gudhengivent liv. Til gengæld skal vi også rette os efter det, der står i Skriften. Judasevangeliet hører ikke med til de inspirerede Skrifter. Det er sandsynligvis skrevet på samme tid, som de første fund af Det Nye Testamente, nemlig i årene omkring det 3. og 4. århundrede. På det tidspunkt huserede de frafaldnes lære. Gud har ladet de frafaldne udviske hans navn i de første fund af Det Nye Testamente. Kun de retsindige har kunnet gennemskue kristenhedens indgreb i teksten, hvor Guds navn var erstattet med Herren. At det er fuldt korrekt at genindsætte navnet på denne måde, begrundes af R. B. Girdlestone, tidligere leder af Wycliffe Hall ved Oxford-universitetet. Før der var fundet håndskrifter, som viste, at Septuaginta oprindelig indeholdt navnet Jahve/Jehova, skrev han: "Hvis ordet (Jehova) var blevet bibeholdt i denne oversættelse (Septuaginta), eller hvis der bare var blevet anvendt ét græsk ord for Jehova og et andet for Adonaj, ville denne praksis uden tvivl også være blevet fulgt i de nytestamentlige taler og argumentationer. I så fald ville Herren, da han citerede den 110. salme i stedet for at sige: "Herren sagde til min herre" have sagt: "Jehova sagde til Adoni".

Hvorfor fremgår navnet ikke hyppigere?

Jahve/Jehova er navnet på universets suveræne Herre. Det er det navn, han selv har valgt at blive kaldt med. Tetragrammet (som de fire hebraiske bogstaver i Guds navn kaldes) forekommer næsten 7000 gange i Bibelens Hebraiske Skrifter - langt oftere end nogen beskrivende titel for Gud. Tetragrammet findes på flere kirkebygninger i Europa. Det mest kendte sted i Danmark, hvor navnet står, er på Rundetårn i København. Det viser også, at der har hersket tvivl om treenigheden helt op igennem historien. Navnet Jahve/Jehova er ikke blot en betegnelse. Det adskiller den sande Gud fra alle andre guder, inklusive menneskeskabte guder. Det er et navn som alle fornuftbegavede skabninger bør kende, ære og hellige. Overraskende nok findes Guds navn ikke i mange af vore dages bibeloversættelser. Det skyldes, at der blandt jøderne opstod den overtroiske opfattelse, at det var forkert at udtale navnet. Dette resulterede i første omgang i, at jøderne undlod at udtale Guds navn, og senere i at Guds navn blev fjernet fra græske håndskrifter af De Hellige Skrifter. Med tiden blev Guds navn i de fleste bibeloversættelser overalt erstattet af udtryk som "Herren" og "Gud". Det er bemærkelsesværdigt, at kun det vigtigste af alle navne - Jahve/Jehova - blev ændret. Andre bibelske navne rørte man ikke ved. I den danske autoriserede udgave af 1992 er navnet kun indføjet 12 gange i den hebraiske del af Bibelen. Hvis det havde stået i Det Nye Testamente, havde det kollideret med treenighedsdogmet. Ingen kender i dag den nøjagtige udtale af Guds navn. Eftersom Jesu navn henviser til Faderens navn, vil den mest sandsynlige udtale nok være Jehova, idet de begge har begyndelsesbogstaverne "Je". Sidstnævnte udtale er også kendt fra senjøderne. Vidste du for øvrigt, at Jesu navn betyder "Jehova er frelse"? Se i ordforklaringen i den autoriserede bibeloversættelse under "Jesus" både i 1931 og i 1992 udgaven. Her henvises, der til Josvas navn som også betyder "Jehova er frelse". I 1931 udgaven står der "Herren er frelse", men det er den hebraiske Herre og ikke Herren Jesus, derfor henvises der også til Josvas navn. Jehova er således den egentlige frelser.

Hvad er målsætningen med din religion?

Den overordnede målsætning er at behage sin Skaber. Det vil resultere i store velsignelser for det enkelte menneske. Naturligvis følger der velsignelser med, når man efterkommer Guds vilje. Et samfund, der består af lovlydige mennesker, er langt bedre at leve i end rigdom i et samfund, der består af lovløse mennesker. De fleste menneske er "religiøse" af bekvemmelighedsmæssige årsager. Religionen er mere bundet af traditioner end af religiøse tanker. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvad man tror på. Der skal en ægte sindsændring til for at få gavn af åndens frugter. Dette forudsætter, at man får "et nyt hjerte og en ny ånd". (Ezras Bog 18:31). Den ændrede tænkemåde, motivation og målsætning i livet medfører en ny sindstilstand og indstilling, der giver moralsk styrke. De, der foretager sådanne forandringer i deres liv, opnår en ny personlighed, som er skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet. (Efeserne 4:17-24). Ægte sindsændring har således en stor virkning; den udfolder en kraft, som får den pågældende til at "vende om". (Apg. 3:19). Jesus kunne derfor sige til menigheden i Laodikea: "Alle dem, jeg har kær, dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig". (Åb. 3:19) Aut. oversættelse af 1931.

Evigt liv under rette livsbetingelser

Evigt liv er en umulighed under de nuværende forhold. Det kan kun ske under paradisiske forhold på jorden. De første mennesker fik påbud om at opfylde jorden, og det er ikke det samme som at overfylde jorden. Jorden skal opfyldes, ved at de overlevende avler børn. Derefter vil de opstandne kaldes frem fra mindegravene, og de vil udgøre den væsentlige bestanddel af menneskehavet. Det er tanken, at alle mennesker, der bor på jorden, med tiden skal være loyale tilhængere af Guds styreform. Alle mennesker vil blive ligestillet. Er det ikke en vidunderlig tanke, at mange af dem, der ligger i mindegravene, vil få en ny chance til at behage Gud. Selv om mange ikke var troende mens de levede på jorden, behøver de til den tid ikke at tro, idet de allerede har set Guds løfter. Bibelen siger endvidere, at alle der gør Guds vilje vil få et legeme, der svulmer af friskhed, og vil atter opleve deres ungdom. (Jobs Bog 33:25). Der vil heller ikke være sygdom, der nedbryder legemet. (Esajas Bog 33:24). Er disse ting noget, som du har hørt i din kirke før? Nej, det tror jeg næppe, idet der ikke finder en reel undervisning sted. Hvorfor ældes vi mennesker og dør? En professor i zoologi har engang sagt:" Levende organismer adskiller sig meget fra maskiner. Det der nok først og fremmest kendetegner levende organismer, er deres evne til at reparere sig selv". Tænk engang over det der sker med knoglerne. En knogle, der forekommer at være dødt materiale, er et levende stykke væv, der uophørligt nedbrydes og opbygges livet igennem. Som følge heraf bliver hele skelettet fornyet i løbet af 10 år. Nogle af cellerne i huden, leveren og tarmene bliver muligvis udskiftet dagligt. Hvert sekund danner legemet cirka 25 millioner nye celler til erstatning af de gamle. Det er nødvendigt, at legemet reparerer sig selv i modsat fald ville man ældes allerede som barn. Da biologer begyndte at undersøge molekylerne i levende celler, forekom det endnu mere bemærkelsesværdigt, at vi ikke bliver slidt op. De opdagede, at hver gang en celle deler sig, må hver ny celle have en kopi af DNA'et, det molekyle der indeholder mange af de oplysninger, der er nødvendige for legemets gendannelse. Tænk engang på, hvor mange gange DNA-molekyler er blevet kopieret, ikke blot i din krop, mens du har levet, men siden menneskelivets begyndelse. Hvis du fotokopierede en tekst, og tog en kopi af kopien, hvis du gjorde det igen og igen, ville kvaliteten af kopierne blive ringere og ringere. Men sådan er det ikke med vores DNA, når cellerne gentagne gange deler sig. Hvis det ikke var tilfældet, ville menneskeheden have været uddød for længe siden. Alle disse biologiske kendsgerninger er med til at bekræfte, at der står en stor intelligens bag alt skaberværk.

Begrebet "tid og tilfælde" vil få en anderledes betydning i de kommende verdensforhold. Det vil være en naturlig konsekvens af, at der ikke længere kan forekomme ulykker, som kan medføre døden. Hvordan Gud til den tid vil løse det, må vi afvente at se til den tid. Der sker i hvert fald ting, som vi ikke kan forestille os i dag.

Hvad skal der ske inden Guds indgriben?

Inden kræfterne slippes løs, kan man forvente en verdensomspændende forkyndelse, idet der er fortilfælde for sådanne ting, når store begivenheder har fundet sted som f.eks. Vandfloden. (Matthæus 24:14, 37-39). Derefter skal al falsk religion ødelægges. Eksekveringen af Guds dom vil begynde med Babylon den Stores ødelæggelse. Dette skøgelignende imperium af falsk religion vil blive fjernet for altid. (Johannes' Åbenbaring 17:16-18). Den tid er meget nær! Hvor vil vi stå, når disse vigtige begivenheder indtræffer? Hvilken side vil vi stå på, når den store trængsel når sit klimaks, og den øvrige del af Satans ordning ødelægges? Den, der tager de nødvendige skridt, vil komme i sikkerhed. (Ordsprogenes Bog 1:33).

Man kunne stille sig det spørgsmål, hvem overlever denne store trængsel? Skal man tage Jesu ord for pålydende, vil det kun være få fra denne generation, som opnår frelse. (Matthæus 7:13, 14; Lukas 18:8). Jesus taler nemlig om en ond og utro generation. (Matthæus 12:38-42, 16:4; Jonas 2:1). Disse ord tyder ikke på, at mange i denne generation vil få gavn af Jesu offer, men det derimod vil være de opstandne og de få overlevende, der opnår mulighed for frelse. Jesus sammenligner også afslutningen på denne tingenes ordning med det, som fandt sted på Noas dage. Her var det også få, der overlevede det daværende verdenssamfund. (Matthæus 24:37-39).

Der skal ske tegn i sol, måne og stjerner. (Lukas 21:25). Folk vil dåne af rædsel over de ting, som kommer over den beboede jord. (Lukas 21:26). At solen, månen og stjernerne ikke lader deres lys skinne, er et billede på ulykke. (Esajas' Bog 13:10, 11; Jeremias' Bog 4:23; Ezekiels Bog 32:7, 8; Matthæus 24:29). Gud har tidligere gjort brug af bogstavelig mørke over jorden for eksempel ved andre store begivenheder som ved Ægyptens ti plager og under Jesu dødskamp. (Anden Mosebog 10:21-23; Matthæus 27:45-54).

Her på endens tid viser mennesker deres ugudelighed ved at spotte Guds navn. (Åbenbaringen 16:9-11) Hvornår vil disse ting indfinde sig på jorden? Enhver logisk betragtning af jordens økologiske tilstand siger, at dette ikke kan ske om mange år, men i løbet af en kortere tidsperiode. Ozonlaget er ved at blive nedbrudt, og der foregår en mere og mere intensiv skovhugst. Politikerne planlægger politiske tiltag både 40 og 50 år fremover. Men hvis politikerne skulle bestemme vil alt ende i en menneskelig katastrofe. Hvad enten man kan lide det eller ej må Guds indgriben være nært forestående, tingene kan ganske enkelt ikke fortsætte som hidtil. Den sidste tids miljødebat i USA har nået nye højdepunkter. Forudsigelserne er mere dystre end forventet. Isen ved polerne smelter hurtigere end forventet. Det betyder, at vandstanden ved verdenshavene stiger voldsomt. Det har de konsekvenser, at flygtningestrømmen vil nå uoverskuelige mængder. Derfor kan man ikke bare slå tingene hen med, at tingene løser sig selv hen ad vejen. Problemerne er så store, at intet politisk system i hele verden kan løse vor tids miljøproblemer. Det er også et bevis på, at Guds indgriben er nær.

Man kan heller ikke udelukke, at store religiøse stridigheder vil finde sted på hele jorden. Her vil FN være nødsaget til at skride ind. FN er den menneskeskabte organisation, der sidder inde med den politiske magt, som de har fået af alle verdens regeringer. Bibelen siger, at den er den ottende konge (Åb. 17:11) *), som de politiske systemer har sat deres lid til. Men ægte fred og sikkerhed vil ikke finde sted ved menneskehånd, men kun ved Guds indgriben. Tænk engang på hvor stærkt udviklingen er gået inden for den atomare og konventionelle våbenproduktion. Intet land kan i dag føle sig sikker mod at være angrebsmål, derfor kan en krig på verdensplan hurtigt etableres. Men så langt kommer det nok ikke, da menneskene ikke får lov til at ødelægge jorden. (Åb. 11:18).

*) De andre konger nævnes i www.eksistentielle-tanker.dk kapitel 2

Sidst opdateret 22. september 2008

Finn Sørensen

Den 1. juli 2007 udkommer, der en trykt bog på forlaget Luz-Biblica, som hedder "Kristenhedens indflydelse på kunsten". Bogen kan bestilles via nedenstående adresse. Den er i 17 x 24 format og har 80 sider. Prisen er 75,- kr. plus forsendelsesomkostninger, som er 30 kr.

Yderligere introduktion af bogen kan ses på gæstebogen www.eksistentielle-tanker.dk